Why!

Hvorfor Zoom ud?

Som leder har jeg ofte haft oplevelsen af at forandringsprocesser, for såvel mennesker som organisationer, kan efterlade en oplevelse af at sidde fast. Man arbejder hårdt på at ændre, holder workshops, laver aftaler og procedurer, men lige meget hjælper det.

Det blev på et tidspunkt tydeligt for mig, at vi var alt for optagede af de problemer, vi umiddelbart kunne se i opgaveløsningen. Det vi kunne se, var ofte et symptom på noget andet og den reelle årsag til oplevelsen af at sidde fast – det reelle problem, var ofte ikke umiddelbart synlig men derimod ubevidst.

Ved metodisk at zoome ud og se bagved de umiddelbart synlige problemer, og derved gøre de ubevidste årsager til problemerne tydelige, kunne vi pludselig flytte os sammen. Samarbejdet blev bedre, kvaliteten i opgaveløsningen blev bedre og resultaterne blev bedre.

Med praksiserfaring og værktøjer fra et rigt arbejdsliv vil jeg gerne bidrage til, at andre kan få en større oplevelse af at flytte sig sammen. Derfor har jeg startet Zoom-ud.